Om Randers Fodbolddommerklub
Randers Fodbolddommerklub blev stiftet den 9. marts 1939.
Klubben har til formål, at virke for uddannelse af fodbolddommere, samt at være disse til moralsk støtte og faglig bistand.
Hvert år afholdes der medlemsmøder den første tirsdag i marts, april, oktober og november. På disse møder foregår der forskellige ting, enten af social karakter eller dommerfagligt (læs mere under nyheder eller kalenderen). Desuden afholdes der hvert år teoriundervisning for dommerne, og der arrangeres vintertræning.
Dommeruddannelse
Hvert år afholdes der et eller flere aspirantkurser – læs mere på DBU Jylland’s hjemmeside eller kontakt Leif Plauborg (4093 9678) for yderligere information.
Uddannelsen af nye dommere sker på dommergrundkurser. Randers Fodbolddommerklub råder over tto instruktører. Svend Jensen og Leif Plauborg, der begge er diplominstruktør i teori. Du kan læse mere om dommeruddannelsen på www.dbu.dk.
Når du er blevet dommer vil du i de første kampe blive vejledt af en rutineret dommer, der vil hjælpe dig i gang med en række gode råd.
Når dommerklubben og du selv mener at du kan stå på egne ben vil du blive evalueret af en klubbens egne udviklere.
Desuden er der i dommerklubben et uddannelsesudvalg, der varetager uddannelsen af dommerne. Det sker gennem dommernes deltagelse på de forskellige kurser i dommeruddannelsen (disse er beskrevet på DBU’s hjemmeside) og gennem samtaler med de enkelte dommere.
Udviklinger
Randers Fodbolddommerklub råder over en række udviklere. Deres opgave er at udvikle de forskellige dommere og give dommeren en række karakterer for præstationen på banen, samt give vejledning om hvad der er godt og hvad der evt. kan gøres bedre. Den tilfredsstillende og forventelige præstation får karakteren 5. Har man dømt over det forventelige gives højere karakterer og selvfølgelig lavere hvis ikke.