Kære medlem i Randers Fodbolddommerklub
Som du ved er bowlingaften, der var programsat til tirsdag d. 6. oktober, blevet aflyst.
Ud fra den seneste udvikling fra myndighedernes side, ser vi os desværre nødsaget til også at aflyse årets afslutningsfest på Skovbakken. Du vil derfor ikke modtage nogen invitation. Vi har været så heldige at denne aflysning IKKE har givet udgifter for klubben, men skulle vi gennemføre, vil det opleves usikkert for mange og have en ganske anden karakter end vi er vant til.
Samtidig må vi erkende, også med de opstrammede restriktioner, at et stadion-arrangement ser svært ud at gennemføre. Pt. må der alene lukkes 500 publikummer ind og samtidig har vi et fælles ansvar overfor hinanden. Vi følger situationen, vi håber det kan lade sig gøre i november måned, men vil ellers forsøge at afholde et lignende arrangement til foråret. Vi kan oplyse at årets årets dommertalent 2020 ikke kåres pga. for få kampe til en reel vurdering af dette. Årets dommer vil vi dog forsøge at holde fast i at kåre – ud fra tilpassede kriterier for dette særlige år. Kåringen vil muligvis foregå ganske utraditionelt med en nyhed på hjemmesiden.
Lige lidt info til dig omkring Covid-19 håndteringer fra fodboldklubberne. DBU har kommunikeret en protokol ud til alle fodboldklubber, der betyder at såfremt der bliver konstateret smitte hos en spiller i forbindelse med en kamp, SKAL klubben orientere dommeren. Alternativt via DBU Jylland kamppåsætter, som derefter kan kontakte dommeren. Derfor er der en relativ sikkerhed for at dommeren bliver kontaktet ved smittetilfælde blandt spillere. Skulle du alligevel være i en situation, hvor du ad omveje får at vide der har været smitte i eller omkring en kamp, så bedes du kontakte dommerpåsætteren for at få be- eller afkræftet dette. I henvendelsen må du gerne sætte et bestyrelsesmedlem på cc:
Med ønsket om et godt efterår!
Mvh. Bestyrelsen