Til afslutningsfesten på Skovbakken og efterfølgende til novembermødet har Leif Plauborg meddelt, at han stopper som formand i Randers Fodbolddommerklub på den kommende generalforsamling i februar 2018.
På DFU’s delegeretmøde den 11. november på Fyn blev Leif valgt til bestyrelsen i DFU, og det betyder også, at han skal stoppe – i følge DFU’s vedtægter må bestyrelsesmedlemmer ikke sidde i en dommerklub-bestyrelse.
Efterfølgende har bestyrelsen i DFU konstitueret sig. Leif er blevet udpeget til den ene af de to næstformandsposter.
Udover Leif skal der vælges yderligere et bestyrelsesmedlem til bestyrelsen på generalforsamlingen. Rasmus Stisen, der er næstformand har ligeledes meddelt, at han stopper i bestyrelsen.
Vil du vide mere om bestyrelsesarbejdet, skal du kontakte et af medlemmerne fra den nuværende bestyrelse.