Æresmedlem i Randers Fodbolddommerklub Arne Konnerup har i 2020 rundet et helt særligt jubilæum. Nemlig 60 år som medlem af Randers Fodbolddommerklub. Det er kort sagt imponerende, og herfra skal der lyde et stort tillykke til Arne med jubilæet.
Kurt Brødløs har også rundet et imponerende antal år som medlem i Randers Fodbolddommerklub – nemlig de 50 år, og det er ligeledes imponerende. Henning Andersen og Jesper Thorup er på vej mod de 50 år – de har nemlig haft 40 år som medlem, mens Jørn Sørensen har 25 år som medlem og Benny Pedersen, Michael Sørensen og Finn Lovring alle har rundet de 10 år som medlem i Randers Fodbolddommerklub.
“Uanset hvad, vidner jubilæerne om en række trofaste medlemmer, der alle er glade for at være medlem i Randers Fodbolddommerklub. Normalt markeres de forskellige jubilæer – dette er ikke sket i 2020 grundet Covid-19, men dette vil der blive rådet bod på, når forholdene forhåbentlig er mere normale en gang i 2021”, fortæller Ulrich Kjær Egebjerg, formand i Randers Fodbolddommerklub, og han slutter: “Endnu en gang et stort tillykke til alle med jubilæet”.
Jubilæer i 2020 (Ud fra eksamensdato):
10 års jubilæum:
• Benny Pedersen
• Michael Sørensen
• Finn Lovring
25 års jubilæum:
• Jørn Sørensen
40 års jubilæum:
• Jesper Thorup
• Henning Andersen
50 års jubilæum:
• Kurt Brødløs
60 års jubilæum:
• Arne Konnerup