Kære medlem

På baggrund af de seneste restriktioner i relation til Corona, så er vi desværre nødsaget til helt at aflyse muligheden for fysisk fremmøde til generalforsamlingen tirsdag d. 2. februar 2021 kl. 19.30.Som det fremgik af indkaldelsen der fulgte med julebrevet, så var det ellers tanken at den mulighed kunne benyttes af nogle få medlemmer. Dagsordenen forbliver naturligvis uændret.

Dagsorden
1. Valg af dirigent (Og godkendelse af deltagelse via videomøde)
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskabet
4. Fastsættelse af kontingent og kampafgifter
5. Indkomne forslag
6. Orientering fra kampfordeleren om det forløbne år
7. Valg
a. Kasserer – Jørgen M. Rasmussen på valg – IKKE villig til genvalg.
b. Bestyrelsesmedlem – Finn Lovring – Villig til genvalg.
c. Suppleant (Kenneth Kvist – villig til genvalg)
8. Valg af revisor – 1 i ulige år og 1 i lige år
a. Kurt Christensen – på valg
b. Revisorsuppleant

I lighed med tidligere vil der blive lavet en kort skriftlig beretning forud for generalforsamlingen
(Ultimo januar 2021) – den vil kunne findes på vores hjemmeside. På generalforsamlingen vil den
skriftlige beretning blive suppleret af en mundtlig.

Vi håber dog du har mod på at deltage via din tlf., PC, Ipad eller Tablet. Af praktiske årsager skal du fortsat huske at tilmelde dig hos Leif Andreasen pr. mail. Send besked til luffeleif@gmail.com
Den platform vi anvender vil være Microsoft TEAMS. I flere tilfælde er det en fordel at downloade denne app. Det er ganske gratis.

Tilmeldingsfristen er lørdag d. 30. januar 2021.

Hvis du er usikker på hvordan det fungerer vil vi gerne teste om du nemt har adgang. Derfor sender vi dig et link, hvor du kan prøve at gå med på videomøde dagen inden selve generalforsamlingen. Det får du mere info om, når du har tilmeldt dig. Har du ikke mulighed for at teste det her, har du mulighed for at lave en individuel aftale for at teste systemet. Vi ønsker at se så mange som muligt til en forhåbentlig god generalforsamling under nogle meget særlige omstændigheder.