Tirsdag d. 03-11-15 var 43 medlemmer samlet til novembermøde i Randers Firmasport.

Vi havde fra afslutningsfesten et par hængepartier, da Karsten Mogensen og Steffen Bramsen, desværre ikke kunne deltage.

DSC03183Karsten blev således hædret for sine 40 år i Randers Fodbolddommerklub.

Karsten har gennem mange år været en god og trofast dommer. I de senere år har Karsten virket som kampfordeler og
derved et omdrejningspunkt for mange dommere. Et stort tillykke skal det lyde fra bestyrelsen!

 

 

DSC03186Steffen Bramsen blev kåret og hædret som årets talent. Til baggrund herfor udtaler bestyrelsen: ” I Steffens udviklinger står, at han er en atletisk og flot dommer. Derudover er han direkte og ligefrem – tingene bliver sjældent pakket ind. Han lytter gerne, men har bestemt sin egen mening.

Steffen har kun været dommer siden 2013, men på den korte tid har han vist sin store deltagelse aktivt i dommerklubbens

aktiviteter.

Han har mødt udfordringer udenfor banen i talent regi, men har troligt kløet på og uanset udfaldet har han bebudet, at han i hvert fald fortsætter som dommer i Randers Fodbolddommerklub.

Steffen er pt. indplaceret i serie 2, men mon ikke fremtiden bringer udfordringer i højere rækker.”
DSC03190Vi var til novembermødet så heldige at have besøg af Aalborg-dommer Patrick Remon. Patrick har en fortid i Djursland Fodbolddommerklub, men har i en del år boet i Randers. Grundet studier er Patrick nu flyttet til Aalborg.
Patrick er en meget seriøs talentdommer, som er meget målrettet og organiseret i sin tilgang til sit dommervirke. Patrick dømmer pt. Danmarkserie og har klar plan for hvordan og hvornår han bliver superligadommer.

Det var interessant, og til inspiration for alle de fremmødte at høre, hvordan Patrick griber sin dommergerning an. Hvordan han forbereder sig til sine kampe samt efterbehandler sine erfaringer. Patrick fortalte desuden om sin træning, både kondition og mentalt.

Til de medlemmer som ikke mødte op kan vi vist rolig sige, at de gik glip af et fremragende oplæg.

Vi vil ønske Patrick alt held og lykke fremover. Vi ser frem til at se ham i superligaen.

Vi vil også til næste års novembermøde forsøge at få en fremtræden dommer til at besøge os.

Novembermødet er årets sidste møde. Vi ser frem til et spændende 2016, som starter med Lokalkursus d. 24-01-16.

 

  Se flere billeder i galleriet →