Traditionen tro kårer Randers Fodbolddommerklub årets dommer til afslutningsfesten på Skovbakken. Der skal lyde et stort tillykke til Kristian Reenberg, der blev udnævnt til årets dommer. Kristian dømmer ungdomskampe og udviser altid stort gå-påmod. Udover at Kristian er en aktiv deltager i dommerklubbens arrangementer, så er han aktiv på de sociale medier og kommenterer lystigt og positivt på forskellige ting i dommergerningen. At han så også altid er en god og glad kollega er et andet positivt træk.