pga. af pandemien, som for alvor er ved indtage Danmark, så aflyses fysisk test (YOYO og cooper) samt teoritest for udviklere på søndag. DBU har også meldt dette ud via flere medier. Så snart der er nyt i og omkring håndteringen af dette og hvad den manglende fysiske test betyder, så vil der komme information ud. Denne information er allerede nu modtaget og, som man kan se af det ekstraordinære dommernyt, så betyder det at kravene til obligatorisk teorigennemgang, fysisk test og teoretisk test bliver suspenderet for forårssæsonen 2020. Til gengæld er der som minimum INGEN kampe frem til 29. marts. Det kan potentielt blive længere afhængigt af hvordan situationen udvikler sig. Her nedenfor gengives skrivelsen fra det ekstraordinære dommernyt til jeres info:
Opdatering:
“Alle fodboldaktiviteter aflyses de næste 14 dage.
I forlængelse af de nyeste udmeldinger fra de danske myndigheder aflyses alle DBU Jyllands fodboldkampe, stævner, kurser, seminarer, klubbesøg og andre arrangementer fra d.d. og til og med søndag den 29. marts 2020.
Det får følgende konsekvenser for dig som dommer, udvikler og vejleder:
Du vil blive pillet af ALLE, allerede påsatte kampe frem til og med den 29. marts. Det gælder både indendørs og udendørs kampe. Vejledninger og udviklinger vil ligeledes blive fjernet fra dit kampprogram – frem til den 29. marts.
Du vil ikke blive påsat nye kampe i perioden fra d.d. til og med den 29. marts 2020. Vi vil i ugen op til den 29. marts vurdere om der kan påsættes kampe efter den 29. marts.
Kort sagt – dit kampprogram bliver fuldstændig tomt frem til og med den 29. marts.
ALLE obligatoriske teorigennemgange, fysiske- og teoretiske test er aflyst, og du skal derfor ikke møde op til disse arrangementer.
ALLE kurser under den strukturerede dommeruddannelse er aflyst, og du skal derfor ikke møde op til disse kurser.
På grund af de ekstraordinære omstændigheder har DBU Jylland Dommerudvalg valgt at suspendere kravene til obligatorisk teorigennemgang, fysisk og teoretisk test for forårssæsonen 2020.
Det vil sige, at når fodboldturneringen genoptages, vil du som dommer kunne blive påsat kampe – uanset om du har gennemført obligatorisk teorigennemgang fysisk og teoretisk test eller ej. Hvornår turneringen genoptages, vides endnu ikke.
Du vil samtidig beholde din nuværende indplacering i forårssæsonen, uanset om du har deltaget i test og teorigennemgang eller ej.
Vi vil forsøge at gennemføre obligatorisk teorigennemgang og fysisk- og teoretisk test i løbet af forårssæsonen, eller senest inden sommerferien, så vi kan få de sidste dommere igennem – og gjort klart til efterårssæsonen.
Vi kan i øvrigt henvise til denne side på DBU Jyllands hjemmeside.
Vores fælles ansvar
Vi er fuldt ud klar over, at disse tiltag vil påvirke fodbolden, dommerne og mange fodboldklubber negativt, men vi har den klare opfattelse, at vores samfundsmæssige ansvar som organisationer og foreninger og vores fælles interesse i at beskytte de danske borgere og hjælpe myndighederne vægter højest i denne helt ekstraordinære situation.
Har du spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte din lokale påsætter pr. mail. Alternativt kan du ringe til Dommerchef Jakob Bille på 31 31 32 76.