Fodboldsæsonen 2018 er slut og de nye indrangeringer af fodbolddommerne i Randers Fodbolddommerklub er nu på plads. Der har været en række gode præstationer fra flere af de lokale fodbolddommere, som har haft styr på fløjten, løbepensum og ledelse af kampene. Til sæsonen 2019 er følgende fodbolddommere avanceret i rækkerne – i parentes ny indplacering. Kenneth Kvist Sørensen (Jyllandsserien) – Rasmus Stisen (Jyllandsserien) – Desuden er Denis Asllani rykket i serie 1 (Dette er ved en fejl ikke meldt ud via dommernyt i december). Mads Kjær, der blev årets talent i Randers Fodbolddommerklub 2018 (serie 3) – Peter Kjøbeløv (serie 3) – Rasmus Frederiksen (serie 3) – Steffen Gade (serie 3). Fra Randers Fodbolddommerklub skal lyde et stort tillykke til dommerne med ønsket om en god optakt til sæsonen 2019, som bl.a. byder på løbetest og teoretisk test primo marts. I januar-februar måned vil der være 4 samlinger for dommerne med mulighed for løbetræning udover dommernes øvrige forberedelser som f.eks. teorigennemgang af fodboldloven.