Den nyvalgte bestyrelse har holdt første bestyrelsesmøde. Det betyder, at bestyrelsen også har konstitueret sig. Rasmus Stisen varetager nu funktionen som næstformand og sekretær, og udviklinger/vejledninger håndteres af Ken og Kenneth.

Der vil i den nærmeste fremtid blive nedsat en række udvalg uden for bestyrelsen – udvalg hvor der er en udpeget kontaktperson fra bestyrelsen. Følgende udvalg er på tegnebrættet:

  • Talentudvalg, hvor Anders Møller Steffensen, Torben Graversgaard og Svend Jensen har sagt ja til at stå for arbejdet med vore talenter.
  • Et sponsorudvalg, hvor der skal ses på mulighederne for at skaffe sponsorer. Kenneth Kvist tager kontakt til medlemmer i udvalget (vil du være med eller kender et firma, der vil bidrage, så kontakt Kenneth).
  • Festudvalget der består af Tage og Thomas Thorup
  • Sommerfestudvalg – der indtil videre består af Kenneth Velling og Steffen Bramsen
  • Citystafetten – Anders Nielsen
  • Indefodboldturnering – Kenneth Velling.

Der er tilmeldt dommere til det kommende  trioudviklerkursus (Anders Møller, Claus Mygind og Ib Rukjær) samt til breddedommerkurset (Ken Tornberg).

DFU har nedsat en række netværksgrupper – bestyrelsen har udpeget kontaktpersoner til disse.

Næste bestyrelsesmøde afholdes den 12. april.

Bestyrelsen