Regelændring ved midlertidig udvisning

af | 29. juni 2017 | Fodboldloven

I kampe under DBU Jylland med midlertidig udvisning (ved advarsel) er der kommet en række regelændringer. Regelændringerne kan ses herunder. Du skal være opmærksom på, at spillere og klubber formodentlig ikke kende de nye regler særlig godt. Derfor kan du få brug for lidt ledelse og pædagogisk tæft udover det normale her i starten.

Bemærk for eksempel, at en spiller, der tidligere i kampen har fået en advarsel, og er kommet ind igen, får en ny advarsel selvfølgelig er udvist, men kan erstattes når de 10 minutter (for den advarsel) med en anden spiller.

Her er teksten fra DBU’s lovgruppe:

Tidsbegrænsede udvisninger
I kampe under lokalunionerne med midlertidig udvisning gælder følgende:
Væsentlige ændringer er fremhævet med fed.

De 10 minutter begynder, når den midlertidigt udviste spiller har forladt banen, og bolden er sat korrekt i spil.

Den tid, der efter dommerens skøn tillægges kampen, for eksempel på grund af:

• Udskiftninger
• Vurdering af skader
• Fjernelse af spillere fra banen
• Forhaling af tiden
• Anden årsag.

Tillægges også for den midlertidigt udviste spiller.
Såfremt dommeren har tillagt tid på den midlertidigt udviste spiller, skal den samme
tillægstid, som minimum, tillægges i slutningen af halvlegen,

Den tidsbegrænsede udviste spiller må kun komme ind, når de 10 minutter plus eventuelt tidstillæg er gået. Når udvisningsperioden udløber, kan spilleren genindtræde, via midterlinjen, efter dommerens tilladelse – også hvis spillet er i gang.

En tidsbegrænset udvist spiller, som ikke har udstået sin midlertidige udvisning kan deltage i en straffesparkskonkurrence.

En spiller, som får sin anden tidsbegrænsede udvisning (efter udløbet af den første) kan erstattes af en anden spiller efter udløbet af den anden periode. Spilleren som har modtaget sin anden tidsbegrænsede udvisning kan ikke længere deltage i spillet og er udvist.

Tildeles en spiller/målmand en advarsel under straffesparkskonkurrencen, skal den pågældende ikke midlertidigt udvises. Tildeles en spiller/målmand sin anden advarsel i straffesparkskonkurrencen skal den pågældende udvises, og det andet hold skal reducere med én.

Såfremt en målmand bliver skadet under en straffesparkskonkurrence kan han erstattes med en af de navngivne reserver. Også selv om reserven tidligere har været på banen. Den skadede målmand må ikke længere deltage i straffesparkskonkurrencen

Såfremt en spiller modtager en advarsel i pausen, begynder holdet 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) med en spiller færre på banen i 10 minut-ter. Den pågældende spiller kan ikke deltage de næste 10 minutter

Såfremt en reserve modtager en advarsel i pausen, begynder holdet 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) med en spiller færre på banen i 10 minut-ter. Den pågældende spiller kan ikke deltage de næste 10 minutter. Holdet vælger selv, hvilken spiller, der skal starte ude, ved 2. halvlegs begyndelse (2. halvlegs begyndelse i forlænget spilletid)

Henset til at holdet starter med en spiller færre på banen i 10 minutter ved 2. halv-leg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) begyndelse, må ”den kollektivt, midlertidigt udviste spiller” gerne indskiftes i kampen, dog skal de hele 10 minutters perioden være reduceret med en spiller
Såfremt en spiller modtager en udvisning i pausen, fortsætter holdet med en spiller færre resten af kampen. De resterende spillere kan fortsat frit ud- og indskiftes

Såfremt en reserve modtager en udvisning i pausen, begynder holdet 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) med en spiller færre på banen i resten af kampen. Den udviste spiller kan ikke mere deltage i kampen. Holdet vælger selv, hvilken spiller, der skal starte ude, ved 2. halvlegs begyndelse (2. halvlegs begyndelse i forlænget spilletid).

Henset til at holdet starter med en spiller færre på banen resten af kampen ved 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) begyndelse, må ”den kollektivt, ud-viste spiller” gerne indskiftes i kampen, dog skal de hele 2. halvleg (eventuelt 2. halvleg i forlænget spilletid) være reduceret med en spiller
Såfremt en midlertidig udvist spiller modtager sin anden advarsel eller direkte udvisning, medens han er midlertidig udvist, fortsætter holdet med en spiller færre resten af kampen.