EM er i fuld gang…. Og jan Carlsens sædvanlige klumme handler selvfølgelig om EM og dommernes indsats.Lad det være sagt med det samme – generelt har de gjort det rigtig godt. Læs klummen og bliv lidt klogere..
Nu er vi nået knap 14 dage ind i EM, og vi mangler stadig at få nogle af de tvivlssituationer, som kan henføres til de nye regler, som alle havde travlt med, før turneringen startede. Vi har heldigvis heller ikke oplevet dommere, som for alvor faldt igennem – faktisk har standarden været rigtig høj, synes jeg. Selvfølgelig kan man diskutere kendelser hist og pist, men vi er stort set på meget fast grund.
Så de nye regelændringer er åbenbart ikke så farlige endda. Det passer egentlig fint med, hvad jeg hele tiden har slået på, at der godt nok rent numerisk er sket mange ting, men det er lige så meget, fordi tingene er blevet flyttet rundt og alt gjort mere læsbart og forståeligt. Efter en weekend, hvor vi splittede lovbogen ad i atomer, og prøvede på at få noget fornuftigt dansk ud af det (hvilket slet ikke er så let, for det er immervæk jura, vi har gang i, og der er ikke ét ord i den engelske udgave, der er tilfældigt), er vi så klar til at få skubbet produktionen af den danske lovbog i gang. Det bliver som sædvanlig ikke til sæsonstart, for det er ulempen ved at være et lille sprogområde, der skal have oversat alt fra ende til anden – men der skal nok komme materiale, der kan få alle til at overleve, indtil den trykte danske udgave er klar. Egentlig er der ikke noget nyt i det, for sådan er det hvert år, men selvfølgelig giver det en ekstra dimension, når der sker så meget på én gang.
Mens regelændringerne måske ikke har givet den store panik, har en god del resultater ved EM da i hvert fald været overraskende. Når man nu ikke lige sidder med voldsom lokalpatriotisme over for et enkelt hold, er det egentlig efter mine begreber meget forfriskende, at det ikke bare er de store, der løber med det hele. Det kan så godt være, at de alligevel har gjort det, når vi skal gøre boet op om et par uger, men det er i den grad charmerende, når de små begynder at vise tænder. Mens jeg skriver dette, prøver jeg også at følge med i både Ungarn – Portugal og Island – Østrig, og det er søreme ikke kedeligt. Jeg har mere eller mindre opgivet at følge med i de sindssygt indviklede regler om hvilke bedste treere, der slipper igennem (og jeg ved egentlig heller ikke, hvor fair det er, når kampene spilles på forskellige dage), men der kommer vel hvid røg ud på et tidspunkt i løbet af onsdag aften.
Så mens vi venter, kan vi tage nogle af de regelændringer, som jeg ikke har gjort så meget ud af i de to artikler før starten på EM. F.eks. bliver det nu fastslået, at kunstgræs og naturligt underlag ikke må blandes sammen. Ellers kunne man i hvert fald i teorien have forestillet sig en bane, hvor den halvdel var kunst og den anden halvdel naturlig., Næppe sandsynligt i det virkelige liv, men næst efter skattelovgivningen er fodboldloven nok det regelsæt, som de fleste holder af at udfordre, så på et eller andet tidspunkt skulle det nok komme. Logoer er ikke tilladt på nogen af banens rekvisitter, det være sig målnet, det tekniske område og sågar området mellem mållinje og målnet. Dog må der gerne være logoer fra forbundet på hjørneflagene – men altså ingen reklamer nogen steder, heller ikke på bolden. Jeg husker ellers, at vi for nogle år siden fik en henvendelse fra en kommune, hvor den lokale købmand gerne ville have en reklame på hjørneflagene, for de kom jo jævnligt i fokus, når der var hjørnespark og TV-dækning. Men det måtte vi bedrøve med ikke kunne lade sig gøre.
Noget af det, som man teoretisk har drillet hinanden med i Europa, var det spørgsmål, om en indskiftet spiller som sin allerførste handling måtte tage et indkast, før han betrådte banen. Det bliver nu pindet ud, at en reserve kan foretage enhver igangsættelse – bare udskiftningen er gennemført korrekt. Og det er den jo først, når spilleren har betrådt banen, efter at kollegaen er gået ud.
Noget af det, som vi herhjemme aldrig har været i tvivl om, var at dommeren kunne udvise en spiller før kampstart, og at denne spiller måtte erstattes. Der kan sagtens blive sagt nogle knubbede ord til dommeren på vej fra omklædningsrummet til f.eks. den yderste bane på Kløvermarken i København. Men det har aldrig været pindet ud i den internationale lovbog. Det bliver det nu – spilleren må erstattes af en reserve, men så er der en reserve mindre til rådighed på bænken. Det bliver nu også gjort krystalklart, at en anfører ikke har nogen specielle rettigheder til at kunne brokke sig mere eller kræve flere forklaringer fra dommeren end alle andre spillere. Anføreren er en nyttig ting for dommeren som en mellemmand, hvis der er problemer med holdet (nu kommer der faktisk til at stå, at en anfører har en vis grad af ansvar for sit holds opførsel), men han kan altså ikke tillade sig mere end alle andre. I en problemløs kamp er hans primære opgave faktisk at trække lod før kampen…
Målmandens kasket har aldrig været lovfæstet – men det bliver den nu som en mulighed, forudsat at den som alt andet udstyr ikke er farlig. Og nu vi er i gang med udstyret, skal en spiller som tilfældigt taber sin støvle eller benskinne, sætte den på plads så hurtigt som muligt, men senest ved næste spilstop. Nogle vil sikkert endnu erindre et Preben Elkjær-mål scoret uden støvle. Problemet opstår selvfølgelig, hvis den støvleløse går ind i en tackling med en modspiller, for så begår han farligt spil mod sig selv – men han skal altså nu ikke længere nødvendigvis forlade banen. Har en spiller været udenfor for at bringe noget udstyr i orden, kan han nu blive lempet ind igen under spillet i stedet for at vente til næste spilstop – selvfølgelig efter dommerens tilladelse, og det skal være kontrolleret, at udstyret nu er OK. Hvilket betyder, at det nok primært er i kampe med linjedommere, at dette vil være relevant.
Drikkepauser kommer ind i paragraffen om spilletid, som noget af det, som dommeren skal lægge tid til for – men nu er de altså legaliseret, hvor det ellers typisk har været en sag fra turnering til turnering og i heftige temperaturer. Der skal dog være aftalt på forhånd, hvordan og hvor lange disse pauser skal være.
Fodbolddommere vil vide, at der var ti forseelser, der kunne give direkte frispark. Nu er der elleve, idet vi får tilføjet ‘bremser en modspiller med fysisk kontakt’. Det kan f.eks. være en obstruktion med kontakt eller et farligt spil med kontakt. Helt generelt vil en forseelse med fysisk kontakt nu altid give et direkte frispark.
I den mere kuriøse afdeling bliver det nu skrevet ind, at bolden ved et målspark (og i øvrigt også et straffespark) skal ligge stille. Utroligt nok har det aldrig stået der før, selv om det jo er sådan, tingene er i det virkelige liv. Så de fleste af tilpasningerne rammer virkeligheden – hvilket jo må være til alles fordel. Skulle nogen få lyst til at sparke et straffespark med hælen, bliver det nu muligt – bare bolden stadig bevæger sig fremefter. Finder man til gengæld på at sparke straffesparket bagud (næppe set i praksis), er det til gengæld dyrt, for så mister man straffesparket, og modspillerne får et indirekte frispark.
Som det ses, bevæger vi os meget i kuriositeternes verden, men det er jo en lovbogs opgave at dække så meget af de tænkelige tilfælde som muligt. Det kan nogle gange virke som ‘for meget’ – og nogle af os nørder elsker det, men kunsten er jo at få dømt kampene så ens som vel muligt. Nok om de teoretiske spidsfindigheder i denne omgang – lad os håbe, at der kommer mere gang i mekanikken ved EM, når knald eller fald-kampene går i gang, så der kan blive nogle praktiske tilfælde at hægte al teorien op på.