Hvem bliver egentlig udvist?

af | 9. december 2015 | DBU, RFDK

Når du hiver det røde kort frem, og skal have navnet på den skyldige, hedder han formodentlig Mads til fornavn. Det viser en statistik DBU Jylland har lavet over udviste spillere. De næste navne på listen er Jesper, Kasper og Martin.

Det kan du læse i en artikel DBU Jyllands hjemmeside. Teksten har vi indsat herunder.

Listen og artiklen kan læses her →.

Cirka 1000 gange har kampens dommer givet en spiller marchordre, når der er blevet spillet seriekampe i efteråret.

Men hvilke navne er det, som oftest bliver noteret i den sorte bog?

DBU Jylland giver her et overblik over de 25 fornavne, som er blevet præsenteret for et rødt kort i efterårets turnering.

Suveræn ’førsteplads’ til Mads

Den uheldige liste toppes af Mads’erne i de jyske breddeklubber, som har fået 40 røde kort i løbet af efteråret. Det skal dog retfærdigvis siges, at der også er flest fodboldspillere i Jylland, som bærer netop dette fornavn.

I det hele taget, er det de klassiske, danske navne, som præger top 25. Således er det spillere med fornavnet Jesper, Kasper, Martin, Mathias og Michael som følger lige Mads’erne på listen.

I alt har de jyske seriespillere fået 1297 karantænedage i løbet af efteråret.

I kvinderækkerne har der kun været uddelt 23 røde kort, og ingen af spillerne deler fornavn.