Denne gang skriver Jan Carlsen om målmanden…

Målmænd har det med at komme i fokus fra tid til anden. På en eller anden led har de et skæbnefællesskab med fodbolddommere: de kan præstere blændende i 89 minutter, og så kommer der lige en enkelt situation, hvor der bliver grebet forkert i posen, og så har vi overskrifterne. Der er også lidt særregler omkring målmanden, som rent lovmæssigt gør ham interessant – men heldigvis ikke nær så mange, som der var engang. I gamle dage kunne man snildt bruge en hel instruktionsaften på at gennemgå målmanden – nu om stunder handler det dybest set om nogle ganske få sætninger, som jeg vender tilbage til.

Når der så sker noget usædvanligt omkring målmanden, vækker det opsigt. Således for et par uger siden (5. kampdag i Europa League), hvor det var Liverpools belgiske målmand Simon Mignolet, der kom i fokus i kampen mod Bordeaux.. Han havde samlet bolden op i hænderne, og så bevægede han sig ellers stilfærdigt rundt i straffesparksfeltet med den i laaaaang tid, indtil det blev for broget for dommeren, og der blev fløjtet indirekte frispark. En kommentar bagefter gik på, at det var godt nok sjældent, at der blev fløjtet for en overtrædelse af den regel – men det er godt nok også sjældent at se en så eklatant overtrædelse. Faktisk mindes jeg ikke at have set noget lignende på dette plan. Når målmanden har bolden under kontrol, må han bevæge sig rundt med den i seks sekunder, og på et af de klip, som jeg så, havde en kvik fyr sat et stopur ind. Det viste, at Mignolet vandrede rundt med bolden i lidt over 22 sekunder.   Og vel er 6 sekunders-reglen ikke nogen stopursregel: det er ånden bag den, som er det vigtige, nemlig at målmanden skal sætte bolden i spil så hurtigt som vel muligt, for ingen har jo betalt for at se ham stå med den – men vælger man at satse helt op til 22 sekunder, har man  overspillet sine kort gevaldigt. Og dommeren været yderst tålmodig – også mere, end de fleste andre ville have været.

Målmanden er jo egentlig en besynderlig størrelse, for hvorfor skal man have én til at tage med hænder, når det er fødderne, det handler om ?  Han og indkastet er nogle af de få rester af det gamle kultursammenstød mellem rugby og fodbold, som jeg refererede til for et par uger siden. Må man bruge hænderne eller ej ? Netop fordi målmanden har retten til at tage med hænder, er det også ham, der gennem tiderne har haft størst mulighed for at trække tempoet ud af kampen. Derfor har han også været et let offer, når regelændringer…..

Læs hele klummen her