Nye dommere

af | 30. november 2015 | RFDK

Der har været afholdt dommergrundkursus i Silkeborg i november måned. Deltagerne kom hovedsageligt fra Silkeborg, Århus og Randers (tre mand).

På billedet ses de tre nye dommere Adam, Emil og Magnus. Måske nogen er løbet ind i dem – de spiller nemlig fodbold i henholdsvis Helsted og Randers Freja. Et stort tillykke til de tre med den beståede dommereksamen.

Vi glæder os til at se dem i aktion for Randers Fodbolddommerklub til foråret. Kender du nogen, der vil være fodbolddommer, så kan listen over arrangerede kurser ses på DBU’s hjemmeside. Du må også gerne henvise til Randers Fodbolddommerklub – kan vi eller en/flere fodboldklub(ber) samle 12 aspiranter, kan vi få et kursus til Randers.

FOTO: Fra venstre Adam, Emil og Magnus