RFDK inviterer til Superligabold

af | 10. september 2019 | RFDK

RFDK inviterer til Superligabold på Cepheus Park Randers

RFDK vil gerne gentage succesen fra 2018, og inviterer derfor sine medlemmer til Superligafodbold på
Cepheus Park Randers. Dette skal igen ses som en erstatning for vores normale ”Novembermedlemsmøde”.
Datoen er fredag d. 8/11, hvor Randers FC møder AaB.

Arrangementet starter kl. 17:30 i ”Puma-Loungen”, som har adresse ved indgangen på nordtribunen.

Dagens program vil være som følger:

17:30:
Arrangementet starter i Puma Loungen, hvor der vil være stadionpølser, øl, vand & vin ad libitum.

19:00:
Kickoff, Randers FC – AaB

Ca. 19:45:
I pausen serveres der kaffe & kage i Puma Loungen

Ca. 20:45:
Kampen & arrangementet slutter

Arrangementet er igen i år ganske gratis for medlemmer af RFDK, og tilmelding sker på SMS til Anders
Nielsen (28-14-21-02). Dog er tilmelding bindende! Udebliver man fra arrangementet uden rettidig afbud,
så vil man blive opkrævet 300,- DKK.

Det skal ligeledes nævnes, at arrangementet er uden ”påhæng”.

Sidste frist for tilmelding er: søndag d. 3/11.

Vi ser frem til en hyggelig aften, og håber igen at se mange glade fodbolddommere til dette relativt nye
initiativ.

Med sportslig hilsen
Bestyrelsen
Randers Fodbolddommerklub